Vedtægter

§ 1. NAVN.
Foreningens navn er SSP-Samrådet.

§ 2. FORMÅL.
· At være kontaktorgan mellem medlemmerne.
· At holde medlemmerne ajour med udviklingen indenfor arbejdsfelterne.
· At formidle forslag og ideer fra SSP-Samrådet til relevante parter.

§ 3. MEDLEMMER.
Stk. 1. Den enkelte kommune tegner ét medlemskab.

Stk. 2. Deltagerne i medlemsmøderne er SSP-konsulenter eller medarbejdere med ansvarsfelt indenfor SSP-samarbejdet.

§ 4. FORENINGENS STRUKTUR.
· Generalforsamlingen.
· Bestyrelsen.
· 12 SSP-kredse som geografisk er identiske med politikredsinddelingen.

§ 5. GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE.
Stk. 1. Generalforsamlingen er SSP-Samrådets højeste myndighed.

Stk. 2. Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med årsmødet.
Årsmødet afholdes i marts/april.

Stk. 3. Generalforsamlingen afholdes med følgende punkter på dagsordenen:
15. Valg af dirigent.
16. Godkendelse af forretningsorden.
17. Valg af stemmeudvalg.
18. Formandens beretning.
19. Det reviderede regnskab 1.1 - 31.12. forelægges til godkendelse.
20. Budget for det kommende år samt fastlæggelse af kontingent forelægges til godkendelse.
21. Indkomne forslag til vedtægtsændringer.
22. Andre indkomne forslag.
23. Valg i henhold til § 7 stk. 2.
24. Valg af 1 intern revisor og 1 intern revisorsuppleant samt et eksternt revisionsfirma.
25. Orientering fra udvalg og repræsentationer.
26. Fastsættelse af dato for næste årsmøde.
27. SSP-Samrådets virke og fremtid.
28. Evt.

Stk. 4. Hvert medlemskab (kommune) har én stemme uanset antal deltagere.
Afstemninger skal ske skriftligt, såfremt det begæres af ét medlem.
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf. dog § 11.

Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling og årsmøde med oplysning om temaer samt foreløbig dagsorden udsendes mindst 30 dage før afholdelse.
Samtidig fremsendes indkomne forslag om ændringer af vedtægter i henhold til dagsordenens pkt. 7.
Forslag i henhold til dagsordenens pkt. 8. skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Endelig dagsorden udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen.

§ 6. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen træffer beslutning herom eller mindst 25 % af medlemmerne fremsætter begæring med angivelse af dagsorden.
Bestyrelsen skal senest 40 dage efter begæringens modtagelse afholde ekstraordinær generalforsamling.

§ 7. BESTYRELSEN.
Stk. 1. SSP-Samrådet ledes af en bestyrelse bestående af én repræsentant fra hver af de 12 SSP-kredse.

Stk. 2. På generalforsamlingen vælges blandt bestyrelsens medlemmer formand og kasserer for 2 år ad gangen.
Formanden vælges på lige år, mens kassereren vælges på ulige år.
Valget af disse er gældende fra årsmødets afslutning.
Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og sekretær på førstkommende møde efter årsmødet.
I de SSP-kredse, hvor formanden og kassereren er valgt, skal der efterfølgende vælges yderligere en repræsentant til bestyrelsen.

Stk. 3. Der kan på alle generalforsamlinger og bestyrelsesmøder nedsættes udvalg og udpeges repræsentanter til varetagelse af særlige opgaver.

Stk. 4. Bestyrelsen repræsenterer SSP-Samrådet udadtil.

Stk. 5. SSP-Samrådets repræsentanter i faste udvalg (Det Kriminalpræventive Råd, Sundhedsstyrelsen m.fl.) udpeges af bestyrelsen.

Stk. 6. Bestyrelsen varetager sekretariatsfunktionerne.

Stk. 7. Bestyrelsen holder møde efter behov, dog minimum 3 gange om året.

Stk. 8. Bestyrelsen planlægger og indkalder til årsmøde jf. § 5 stk. 2.

§ 8. SSP-KREDSENE.
Stk. 1. En SSP-kreds består af medlemskommunerne i kredsen.

Stk. 2. Før generalforsamlingen skal hver SSP-kreds foretage valg af repræsentant og suppleant til bestyrelsen.
Valget er gældende fra afslutningen af årsmødet.

Stk. 3. SSP-kredsene vælger en ledelse minimum bestående af formand og næstformand.

Stk. 4. SSP-kredsene afholder årligt mindst 3 møder eller arrangementer.

§ 9. ØKONOMI.
Stk. 1. Kontingent til SSP-Samrådet betales for et år ad gangen gældende fra 1.1 - 31.12.
Kassereren udsender opkrævninger senest i januar.
Kontingentet skal være betalt inden generalforsamlingens afholdelse for gyldigt medlemskab.
SSP-kredsene kan ansøge SSP-Samrådet om økonomisk tilskud til arrangementer som afholdes i SSP-Samrådsregi.
Det samlede indestående udgør SSP-Samrådets formue.
Regnskabet revideres af såvel intern revisor som af eksternt revisionsfirma.

Stk. 2. Bestyrelsen kan kun disponere over de til enhver tid værende midler, og kun i overensstemmelse med SSP-Samrådets formål, vedtægter og generalforsamlingsbeslutninger.
Indenfor disse rammer giver bestyrelsen prokura til formanden og kassereren hver for sig for varetagelse af SSP-Samrådets økonomi.

§ 10. UDMELDELSE AF SSP-SAMRÅDET.
Udmeldelse af SSP-Samrådet skal ske med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

§ 11. VEDTÆGTSÆNDRINGER.
Stk. 1. Vedtægtsændringer kan foretages på en ordinær generalforsamling, når forslaget er modtaget af formanden inden udgangen af den forudgående januar måned.
Til vedtagelse af vedtægtsændringer fordres mindst 2/3 flertal af de på generalforsamlingen repræsenterede medlemmer.

Stk. 2. Vedtægtsændringer kan foretages på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt betingelserne i § 6 for at afholde ekstraordinær generalforsamling er opfyldt.
Indkaldelse fra bestyrelsen skal ske senest 40 dage efter modtagelse af begæringen.
Det fuldstændige forslag til vedtægtsændringer skal udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling.
Indkaldelsen til generalforsamlingen skal ske med mindst 30 dages varsel.

§ 12. OPLØSNING.
Beslutning om SSP-Samrådets opløsning sker i henhold til § 11.
Anvendelse af eventuelle midler afgøres af generalforsamlingen.

§ 13. IKRAFTTRÆDELSE.
Vedtægterne træder i kraft op til den ordinære generalforsamling i marts 2007.

Stk. 1. SSP-kredsene vælger forinden repræsentant til bestyrelsen.

Vedtaget på generalforsamlingen den 21. marts 2006.