Seminar om bandekriminalitet
Seminar om Bandekriminalitet
Grundtvigs Højskole -
2011
DEN NYESTE VIDEN: FOREBYGGELSE &
EXIT
Et møde mellem professionelle,
forskere, politikere, frivillige og tidligere
kriminelle
Grundtvigs Højskole indbyder for tredje år i træk til tre dages seminar om bandekriminalitet.
Hent program og tilmelding HER
D. 19. -
21. september:
120 professionelle, politikere, tidligere kriminelle,
frivillige og førende danske og internationale forskere mødes i tre
dage for at fremlægge, diskutere og udvikle strategier.
D. 22.-25. september: Efter seminaret for de danske professionelle afholder Grundtvigs Højskole og forskningsnetværket Eurogang et tredages seminar med samme fokus. Her mødes 40 internationale forskere samt 10 danske nøglepersoner. Udvalgte forskere og nøglepersoner vil deltage på begge seminarer. De sidste to år har danske forskere og professionelle efter spurgt forskning på bandeområdet. Derfor har vi inviteret nogle verdens førende forskere til Danmark for at belyse problemstillingen i et internationalt perspektiv og støtte op omkring den forskning som er på vej i Danmark. Formålet er at bygge bro mellem den førende forskning og danske professionelle. Dette seminar er delvist støttet af Det kriminalpræventive råd
Begrænset antal pladser
Sidste år deltog 120 professionelle fra hele landet på seminaret om
bandekriminalitet på Grundtvigs Højskole. I år har vi besluttet, at
kun 100 professionelle kan deltage, men man kan ansøge om, at en
ung eller en frivillig, som man arbejder med kan deltage gratis.
Det er ikke et krav og vi har kun plads til 30 fripladser, men
formålet er, at vi får mulighed for at have en reflekteret
diskussion om hvordan udfordinger og muligheder ser ud fra de
unges, de frivillige og fra de professionelles
side.
Målgrupper
På seminaret indbyder vi folk, der
professionelt arbejder med problemstillingen, samt frivillige
ildsjæle der kan give inspiration til en øget inddragelse af
lokalsamfundet og frivillige. Vi henvender os til alle, der har
berøring med emnet, da vi mener, at det er vigtigt, at man tænker i
en helhed. Det er vigtigt at folk mødes på tværs af de forskellige
faglige tilgange for at udveksle erfaringer og danne en fælles
forståelse for, hvordan man kan arbejde med de unge, men samtidig
er det vigtigt at have mulighed for fordybelse inden for sit eget
felt.
Seminaret henvender sig primært til folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, socialpædagoger, klubmedarbejdere, ungdomsvejledere, jobkonsulenter, SSP-medarbejdere, integrationskonsulenter, forskere, boligforeninger, gadeplansmedarbejdere, socialrådgivere, politi, kriminalforsorgen, frivillige, embedsmænd og politikere.
Seminaret er et samarbejde mellem
Grundtvigs Højskole,Københavns
Politis Bandeenhed, Forskernetværket Eurogang, Mødre imod vold,
Foreningen Vores Unge, Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole i Århus,
SSP Hillerød og
Kriminalforsorgen
Hent program og tilmelding HER

Vi arbejder konstant på, at formidle best-practice fra landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten til det gode liv.

Jørgen Pedersen