GADEPLANSKONFERENCEN 2022 ”Trivsel – set ud fra et gadeperspektiv”



SSP Samrådet og Fagudvalget for Gadeplansarbejde inviterer til årets Gadeplanskonference, hvor faglighed, netværk og udvikling er i fokus.

Praktisk info

  •   15.09.2022  til den 16.09.2022

  •   Best Western Plus Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia

 

Det har aldrig gået bedre med de danske unge.
Kriminalitetsstatistikkerne har aldrig været lavere, ligesom unges alkoholforbrug ligeledes aldrig har været lavere.

Flere unge får en uddannelse og færre unge får et rusmiddelmisbrug. De unges adfærd er altså i en positiv udvikling og lidt kækt kan man sige, ”at forebyggelsen virker, så hvorfor udvikle på mere?”.

 

Det skal vi fordi mistrivslen blandt unge øges år for år, på trods af de positive statistikker.
Coronapandemien, bekymring for klimaet og den nuværende situation med krig i Europa, har kun skubbet - og skubber fortsat - til denne mistrivsel, der er kendetegnende for tidens ungdom.

Konsekvensen af dette er, at nye sårbare ungegrupper er opstået, og de traditionelt udsatte unge har haft endnu sværere vilkår for deltagelse i positive fællesskaber.

Praktikere i felten har derfor måtte gentænke det konkrete arbejde og opfinde nye arbejdsgange, metoder og strukturer til at ”nå” deres traditionelle udsatte gruppe, samt de nyopståede sårbare ungegrupper.

 

Årets konference står derfor i lyset af en pandemi, et udfordret klima og en usikker europæisk sikkerhedssituation, som ikke er set siden den kolde krig. Hvilke udfordringer fører det med sig? Hvad har vi lært? Hvad har vi gjort?

Ikke mindst skal vi dog diskutere, hvad vi kan gøre? Hvad bør vi gøre? Og hvordan sikrer vi, at trivslen blandt unge øges, og de unge igen kan koncentrere sig om at være unge?

 

Program og tilmelding

 

RABAT

Frem til den 20. juni 2022 får du 200,- kr. i rabat.