Fyrværkeri kampagne

GRATIS kursus i forebyggende fyrværkeridemonstrationer målrettet 5. klasser

 

Nu kan du tilmelde dig gratis en-dags forebyggelseskursus med dokumenteret effekt. Med kurset kan du gennemføre forebyggende fyrværkeridemonstrationer, være en del af Fyrværkerikampagnen og få positiv presseomtale.

Kurset foregår i Vejle tirsdag den 25. oktober 2016 kl. 08.30

 

TILMELD DIG HER

 

Uddannelsen som fyrværkeridemonstratør, og det samlede undervisningskoncept, retter sig mod 5. klasse og er udviklet af SSP & Forebyggelse i Esbjerg Kommune. Konceptet har gennem mange år nedbragt skaderne og skabt en række positive presseomtaler.

24 kommuner har allerede uddannet fyrværkeridemonstratører og bruger konceptet for at reducere skader som følge af fyrværkeri.

Din kommune kan også være med og dermed anvende et dokumenteret forebyggelseskoncept, der giver god kontakt til de unge og mulighed for positiv presseomtale. Se tv-indslag her.

Optagelselsbetingelser
Kursisten skal have:

  • Instruktøruddannelse (voksenpædagogisk grundkursus eller sidestillet)
  • Gennemført førstehjælpsuddannelse
    (min. 12 timer/max. 3 år gammelt)
  • Gennemført kursus i elementær brandbekæmpelse
    (min. 2 timer)
     

Konceptet

Kursus i undervisning af 5. klasse
SSP & Forebyggelse i Esbjerg Kommune har udarbejdet konceptet i samarbejde med Hjemmeværnsdistrikt Sydjylland og Sikkerhedsstyrelsen. De tre partnere har sammen udviklet en instruktøruddannelse, som giver SSP mulighed for at gå ud og undervise og fortælle 5. klasses eleverne om sikker håndtering af fyrværkeri. Undervisningen foregår med en teoretisk og praktisk del.
Målgruppen er eleverne i 5. klasse, primært drenge.
Målet er at forebygge skader forårsaget af fyrværkeri.

TEORETISK LEKTION

  • Orientering om de forskellige former for fyrværkeri
  • Eksempler på ulovligt/hjemmelavet fyrværkeri og evt. risici
  • Orientering om sikkerhedsreglerne (De 5 Gode Råd) som både gennemgås og visualiseres
  • Orientering om erstatningsansvar ved fyrværkeriulykker
  • Information om lovligt fyrværkeri og den efterfølgende demonstration


PRAKTISK LEKTION

  • Udlevering af beskyttelsesbriller til alle
  • Information om vigtigheden af brug af beskyttelsesbriller og korrekt opbevaring/transport af fyrværkeri
  • Effekt/risiko ved brug af ulovligt fyrværkeri (knaldfyrværkeri) og forkert brug af lovligt fyrværkeri

 

SSP indsats – det kan din kommune gøre

Hvis din kommune ønsker at deltage med en forebyggende indsats mod fyrværkeriskader, skal du tilmelde dig her (program og mere information fremsendes efter tilmelding).
Herefter skal du lave aftale med skolerne i din kommune – allerede nu – om at du kommer og underviser 5. klasserne ultimo november/primo december.

Hvad koster det?
Det er GRATIS at tage instruktøruddannelsen. Fyrværkerikampagnen i Danmark betaler omkostningerne til uddannelsen, som SSP i Esbjerg står for.
Når I skal ud og undervise de unge, må I påregne en udgift på ca. 1.000 kr. pr. gang/skole til fyrværkeri/beskyttelsesbriller.