Red Barnet kampagne

Red Barnet lancerer i dag en ny undersøgelse om digitale sexkrænkelser blandt unge.


Kære netværk,

 

I dag lancerer Red Barnet en helt ny undersøgelse om digitale sexkrænkelser blandt unge.

 

I undersøgelsen beskrives og kategoriseres forskellige former for digitale sexkrænkelser, og der fokuseres i øvrigt på omfang, og på de barrierer, som unge oplever ift. at bede om hjælp og fortælle om det, når de oplever disse former for krænkelser.

 

Undersøgelsen er en del af det EU finansieret projekt deSHAME, der bl.a. andet skal ruste fagfolk og skoleelever til at håndtere digitale sexkrænkelser.

 

Vi håber, I vil være med til at dele undersøgelsen i jeres netværk. I finder den her: https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/nyt-fra-sikkerchat/digitale-sexkraenkelser-er-hverdag-for-unge/

 

 

I forbindelse med lanceringen af undersøgelsen har vi desuden lavet fire små film. I filmene fortæller Sofie Slangerup sin historie og personlige oplevelse med digitale sexkrænkelser. Filmene vil blive udgivet en efter en i løbet af ugen, og har til formål at promovere Red Barnets rådgivningstjeneste, SletDet, som dagligt arbejder for at hjælpe børn og unge, som oplever digitale krænkelser. Filmene findes her: https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/digitale-sexkraenkelser/sofie-fik-delt-en-sexvideo-paa-nettet-mod-sin-vilje/

I må meget gerne dele materialerne via jeres Facebook-sites. I kan også dele Red Barnets egne opslag i de kommende dage. Det første er her: https://www.facebook.com/redbarnet/videos/10155241758570994

 

Med venlig hilsen

Mai Holm Hviid
Projektleder

mhh@redbarnet.dk | Mobil: 51602320
Red Barnet | Rosenørns Allé 12, 1634 Kbh. V | Tlf +45 3536 5555 | redbarnet.dk