Workshop: PAS – Rusmiddelforebyggende undervisning - VEST



Praktisk info

  •   01.01.2021

  •   09.00 - 15.00

  •   Falstersgade 24, 8700 Horsens

 

SSP-samrådet tilbyder dagskursus i rusmiddelforebyggende undervisning.

På kurset vil kommende undervisere blive opkvalificeret til at gennemføre et undervisningsforløb udviklet af danske eksperter. Workshoppen henvender sig til SSP-medarbejdere, forebyggelseskonsulenter eller undervisere på ungdomsuddannelser, FGU eller 10.klasse. Det kræver ikke særlig viden om rusmidler at undervise i PAS.

 

Prisen er 825 -, for deltagelse

 

Om undervisningen og materialer

PAS-materialet er udviklet i et projekt under Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning. Metoderne i PAS er inspireret af tre internationale forebyggelsesprogrammer, der har vist effekt i videnskabelige studier. Undervisningsmaterialet indeholder aktiv stillingtagen, kompetenceskabende øvelser, og inddragelse af digitale medier. Arbejdsformen er en varierende blanding af oplæg, film, individuelle opgaver, gruppearbejde og klassediskussion. Det er muligt for eleverne at deltage i undervisningen uden at skulle læse eller skrive.

PAS består af holdningsbearbejdende elementer og social færdighedstræning. Undervisningsforløbet består som udgangspunkt af otte moduler af 45 minutters varighed, men dette kan tilpasses det enkelte uddannelsessted. Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det imødekommer pensumkravene i erhvervsskolefaget Samfund og sundhed. PAS-undervisningsforløbet kan derved indgå som en del af den obligatoriske undervisning på erhvervsskolerne.

I de otte moduler arbejder eleverne med følgende emner: 1) risikobevidsthed, 2) kommunikation, 3) sociale overdrivelser 4) fælles ansvar, 5) personlige værdier, 6) neutralisering, 7) tanker, følelser og handlinger, 8) personlige holdninger.

 

Kontakt:

For spørgsmål om kurset kan Søren Holm kontaktes på e-mail soeho@aarhus.dk

For spørgsmål vedr. tilmelding kan Lotte Houlind kontaktes på e-mail lotte.houlind@ssp-samraadet.dk

 

Tilmelding:

Tilmelding og program (VEST)